Artikler

Når jeg som havearkitekt planlægger de overordnede linier i haverne med bede og hække anbefaler jeg, at stauder/blomster placeres i tilknytning til terrassen og havens siddepladser iøvrigt, da stauder/blomster skal opleves på nært hold. En af de mest populære stauder, som for mange står øverst på ønskelisten, når bedene skal fyldes, er pæon. Pæon blomstrer kun i ca. 14 dage. En måde at få overdådige og store lækre blomsterhoveder som pæon, men i en meget lang periode, kan man få ved at lægge knolde af dahlia, for eksempel i mindre grupper, mellem grupperne af stauder. Dahlia blomstrer fra midt på sommeren (sidst i juli) til den første frost bider. Jeg er selv stor fan af Dahlia, fordi jeg elsker store blomsterhoveder og at plukke buketter. Det gode ved Dahlia er også at de trives og udvikles når man klipper blomsterne. For hver en der bliver klippet, kommer der to nye. Der er mange haveejere, der har opfattelsen af, at Dahlia er meget besværlige og arbejdskrævende at have med at gøre. Dahliaknolde kan ikke overvintre i jorden, da de ikke kan tåle frosten, og de skal derfor graves op i oktober, hvis man vil gemme dem til næste forår. Hvis man ikke vil gemme dem, kan man jo lade dem ligge i jorden og købe nye knolde næste forår. Det eri februar og marts måned, at knoldene kommer frem på hylderne i planteskolerne, og det er spændende at se, om der er kommet nye sorter. De fås i et væld af farver – en utrolig forskellighed I form og farve. Udover at nyde og klippe blomster synes jeg også, det er en fornøjelse at fotografere dem.

Når jeg som havearkitekt er ude og rådgive i haverne får jeg ofte stillet spørgsmålet "Hvornår er det bedst at plante?” Planter er dyre, men november er en god måned for billigere planter, hvis du køber barrodsplanter. Som navnet antyder, har barrodsplanter bare rødder, og derudover er den vigtigste forskel på dem og de pottekultiverede, at barrodsplanterne har en temmelig stor og kraftig rod. De har groet i almindelig jord på planteskolens mark, så rødderne er ikke blevet holdt indespærret i en potte. Skal du kun bruge en enkelt busk, er det sjældent muligt at købe den barrodet. Men skal du bruge en større mængde til hække eller større busketter, er der mange penge at spare ved at købe barrodsplanter. De ligger som regel i bundter af 10 eller 25 stk. Træer og roser forhandles enkeltvis, dog kan du nogle gange få roser i bundter af 5 eller 10 stk. Man er som haveejer ofte styret af sin lyst når der i sommerhalvåret på planteskolen står fuldt udsprungne planter i potter og frister. Men det kan betale sig at styre sin lyst og vente med at plante til efteråret, da planten ofte vil gå ud eller mistrives p.g.a. vandmangel (høj fordampning) når den plantes ud hjemme i haven om sommeren. Hvis man planlægger haven er der penge at spare og der er større chance for at man bliver glad for resultatet. Det er tilmed nemt at overskue hvornår og hvor mange planter, der skal plantes og bestilles. Og har du tilmed en plan for hvor henne, de skal plantes - ja, så er du tryg og glæden stor. Buskrosen Rosa "Buff Beauty" bliver omkring 150 cm høj og kan også espalieres. Klatrerosen Rosa "Albertine"

Når der skal være flere funktioner i haven, er det praktisk at opdele haven i flere rum. Du kan holde bolden ude fra din opholdshave ved at plante en hæk på tværs af haven, som det er vist på forslaget herunder. Det væsentligste i en have er ofte rammerne, da de udgør væggene i haven. Hvis rammerne ikke er i orden, er det svært at faå et harmonisk og roligt rum, der er rart at opholde sig i. Da rammerne i din have udgøres af et raftehegn samt forskellige buske – er det oplagt at fore rummet med en stedsegrøn hæk f.eks. en takshæk, som ud over at være stedsegrøn og skjuler raftehegnet, også er en meget nøjsom og hårdfør plante, der kan gro på de tørreste og mørkeste steder i en have. For at skabe lys og luft kan du beskære de eksisterende takstræer som hurtigt vokser sig pæne igen efter en kraftig beskæring, da taks kan skyde direkte fra barken. Desuden vil jeg foreslå at du flytter den store rhododendron hen til de to andre, så de bliver samlet i hjørnet ved vandbassinet.

Jeg har en gammel have med en stor græsplæne, og rundt langs kanten af græsplænen er der bed med forskellige buske og stauder. Græsset er med tiden vokset længere og længere ind i selve bedet, så nu er det svært for mig at kommetil med plæneklipperen uden også at klippe stauderne ned. Det gør det efterhånden meget besværligt og tidskrævende at klippe græsset. Jeg vil selvfølgelig gerne undgå at grave stauderne op. Hvad kan jeg gøre, for at græsset ikke breder sig ind i bedet? Dit problem med græsset, der breder sig ind i bedet, kan løses ved at afgrænse græsset med f.eks. en stenkant ind mod bedet/jorden. Stenkanten definerer overgangen mellem de to forskellige flader, der mødes. Se fotoeksemplet nedenfor. Det er kanterne, der blandt andet, skaber struktur, karakter, orden og ikke mindst ro for øjet i haven. Foruden at have æstetisk funktion har kanter i høj grad også en praktisk funktion. Det er f.eks. rækken af chaussésten mellem græsplæne og bed, der defi nerer afslutningen på græsplænen og begyndelsen på bedet med vedbend. Hvis kanten ikke er defineret har man ikke det redskab, som kanten også er, til at styre plæneklipper og saks efter, når såvel græs som vedbend skal holdes klippet. Når stenkanten omkring græsplænen er anlagt én gang for alle – er meget løst. Den gør vedligeholdelsen på lang sigt nemmere og gør at græsplænen, havens gulv, bliver markant og skarp i sit udtryk.

Jeg overvejer at købe 2 højbede af jern, der måler 80 x 80 cm. De skal placeres på min græsplæne for at dele haven lidt op. Jeg vil meget gerne have dit råd om, hvad jeg skal plante i bedene. Det vil være skønt, hvis man kunne sammensætte nogle blomster, der, så der er blomstring, så lang tid som muligt. Jeg har et andet bed i haven, hvor jeg har georginer/dahlia, så det skal det ikke være. Hvis mankunne plante noget flerårigt ville det være ekstra fint. Jeg vil anbefale dig at vælge højbede, der er større end 80 x 80 cm, da stauder (flerårige) fylder en del og derfor vil det være optimalt at købe højbede, der er større f.eks. 110 x110 cm. En kreativ smed kan lave højbedene af pladejern i netop den størrelse, som du ønsker – og en højde på ca. 25 cm vil være harmonisk til et højbed med grundmål på 110 x 110 cm. Jeg synes, man får mest ud af de stauder, der blomstrer fra efter sommerferien og frem til frost. Desuden er det hyggeligt at vælge stauder til højbedene, der tiltrækker sommerfugle, da det skaber liv og stemning i haven. Forslag til stauder til et højbed højbed, der måler 110 x 110 cm: ¦ A. Thalictrum delavayii viol-frøstjerne 1 stk. ¦ B. Echinacea purpurea “Alba” purpur solhat - hvid 2 stk. ¦ C. Echinacea purpurea “magnus” purpur solhat - rødviolet 2 stk. ¦ D. Aster x frikartii kokardeasters 2 stk. ¦ E. Nepeta x faassenii “Walker´s Low” katteurt 2 stk. ¦ F. Sedum spectabile kinesisk sankthansurt 4 stk. Desuden vil det være fint at lægge 25-30 løg af Allium aflatunense spredt i små grupper fordelt i højbed. Husk at løg først skal i jorden til oktober, men stauderne kan derimod plantes nu i marts-april og når højbedet er fyldt godt op med god muld.

Hvad vil du anbefale at plante i krukkerne på terrassen? Når solen kigger frem på denne årstid får jeg en ubændig trang til at plante mine krukker til med sommerblomster. Det er et overskueligt projekt at gå i gang med og knap så dyrt og langsigtet som, set i forhold til, at ville omlægge hele haven eller hele terrassen. Man kan fremelske sine sommerblomster fra frø, men man kan også købe dem på planteskolen, hvor der er et stort udvalg på dette tidspunktaf året. Det er helt sikkert nemmere at købe dem, men hvis man vil have mange, er det frøene, man skal ty til, selvom man kan komme langt med at dele og stiklingeformere indkøbte planter. Nogle sommerblomster gør ikke meget væsen af sig når de er små og endnu ikke er i blomst. Dette gælder f.eks. kæmpeverbena som bliver omkring 1½ m høj i løbet af sommeren. Trods sin højde vælter den ikke og de små lilla blomster holder til hen i oktober. Spørg derfor efter den da den kan være svær at finde mellem de andre. Favorit: Tvillingeblomst En anden af mine favoritter inden for sommerblomster er tvillingeblomst, som er en fantastisk plante. Den er yndig, let og blomstrer uafbrudt hele sommeren igennem. Det grå løv på Helichrysum petiolare (ikke noget dansk navn) passer godt sammen med lyserøde blomster og den er super god til altankasser, da den både falder ned over kanten og slynger sig op mellem f.eks. pelargonier. Pragtkærte bliver ca. 100 cm og får blomster på slanke graciøse aks fra sidst i juni og et godt stykke ind i september. Arrangeres for eksempel en sammensætning af 5-7 krukker med forskellig højde og drøjde - op mod en mur, kan man hæve de bageste krukker med mursten, små fliser, omvendte krukker, kasser eller lignende. Dette skal selvfølgelig gøres således at de forreste krukker dækker. Foruden sommerblomster egner mange stauder sig også til krukker.

Jeg har et mindre drivhus, og jeg kunne godt tænke mig at lave en lille sti af fliser derinde, som gerne må være noget særligt. Har du nogle idéer til hvilke sten/ fl iser, man kan bruge? Der er jo et væld af muligheder, og det kan være svært at vælge og ikke mindst at forestille sig, hvordan det vil komme til at se ud. Den klassiske løsning, når det gælder belægninger i drivhuse, er efter min mening teglklinker. Når det netop drejer sig om en lille sti på et par kvadratmeter, er det overkommeligt at købe gamle brugte teglklinker, der oser af drivhusstemning. Hvis de lægges på fladen (se foto) og f.eks. i sildebensmønster, skal der kun bruges det halve antal sten i forhold til at lægge dem på kant (se foto). Hvis du har lyst til at være kreativ og give dit drivhus et helt unikt og personligt præg, er der masser af andre muligheder. Da stien i drivhuset er beskyttet mod sne og is, er der mulighed for i drivhuset at have f.eks. mosaik (foto), som du selv kan lave. Det giver farver og stemningen bliver helt sin egen. Du kan også støbe dine egne betonfl iser og dekorerer dem med aftryk af blade (se foto) eller støbe små sten/ muslinger ned i overfladen og kombinere dem med gamle betonfliser (se foto). Håber forslagene giver dig mod til at vælge og til at komme i gang med dit haveprojekt.

Jeg har overtaget en rækkehushave, som jeg gerne vil gøre noget ved. Fliserne har frostsprængninger og er ujævn med store rødder fra de store træer, som blev fældet af den tidligere ejer. Hækkene ind mod begge naboer er meget åbne, og nogle steder er hækkens grene knækket nede ved jorden. Jeg kunne godt tænke mig et sted med skygge, da haven vender mod syd, bliver der for varmt at sidde på terrassen ud for stuen. Kan man dele haven op i rum, når den ikke er større end 100 m2 i alt ( ca. 8 x 13 m) ? I rækkehuse er husets opholdsstuen oftest placeret med vinduer mod havesiden, og udsigten til haven er derfor ikke uvæsentlig. Det er hækkene i skel mod naboerne, der udgør havens vægge og derfor meget vigtige at få tætte og harmoniske. Derfor foreslår jeg, at du går i dialog med dine naboer. I fællesskab kan i finde frem til, hvor meget det vil koste at udskifte hækkene og dele udgifterne til køb af nye hækplanter samt fjernelse af de gamle og udtjente hække. Den viste haveplan for en rækkehushave i Lyngby viser, hvordan man på en enkel måde kan skabe flere rum i en lille have ved at plante to hække på tværs af haven. De tværgående hække, som ikke kræver særlig meget plads, da de er klippede, opdeler haven, så hele haven ikke opleves på én gang, set inde fra stuen. Den ene hæk danner dels ryg for en dekorativ bænk, der er orienteret mod huset og med udsigt til et overkommeligt rosenbed, og dels skaber den læ og afskærmning for en mindre terrasse i skyggen bagest i haven. Et plantebord med potter og vandkande og mindre haveredskaber afskærmes af den anden hæk. Langs raftehegn i skel mod naboer ved solterrasse er der plantet krydderurter i bunden. Høje prydgræsser giver karakter omkring terrassen. For at skabe skygge og rum på terrassen mod syd - er der plantet paradisæbletræer på tværs. En kæmpe stor olivenkrukke, placeret bagest i haven, fanger øjet og giver ro og ikke mindst dybde – set gennem glasdøren i stuen. Havens gulv består af hårdtbrændte teglklinker, der passer specielt godt til små haver.

Jeg har set en hortensie, der nærmest var et lille træ. Det så helt fantastisk ud. Hvilken type hortensia kan det være, og er det muligt at købe dem så store? Hvor i en have har den de bedste levevilkår? Jeg har en terrasse, som jeg godt kunne tænke mig, var omkranset af disse små træer. Den type hortensie, som jeg tror, du har set, er syren-hortensie, da den kan opstammes til et lille træ - det latinske navn er Hydrangea paniculata. Inden for denne art findes der mange forskellige hybrider, men fælles for dem alle er, at blomsterne er store og kegleformede og minder om formen på syrenblomster. Den perfekte plante til den hjemlige surbundshave, hvor den både egner sig som del af et surbundsbed, som solitærplante, eller som blomstrende “hæk”, med en maksimumhøjde på mellem 2 og 3 m, som den kan blive på vore breddegrader. Hydrangea paniculata stammer oprindeligt fra det sydøstligste Kina, samt dele af Japan i lyse skove, hvor den vokser fra lavlandet og indtil 1200 meters højde. Her kan planterne opnå den anseelige højde af 7 meter. De geografiske områder betyder, at planten har tilpasset sig en natur med både fugt og humusholdig jord, samt tåler både lettere skygge og fuld sol. Hydrangea paniculata er en meget rigt forgrenet opret og dekorativ plante med store friskgrønne blade. Blomsterstanden bliver indtil 25 cm lang, og jo ældre de bliver, des mere rosa bliver blomsterstanden. Blomstringen starter fra slutningen af juni og fortsætter til nattefrostens komme. Hortensie plantes i ren grov spagnum. Pasningen er nem. Planten er altid smukkest, hvis den ikke beskæres. Hvis det alligevel er nødvendigt at forme planten, er det bedste tidspunkt for beskæring det tidlige forår, idet blomsterne dannes på årsskuddene. Uden beskæring bliver busken tæt og mangegrenet. Hvis den ønskes formet til “dværgtræ” fjernes de fleste tyndere grene ved basis, hvorved nogle få oprette tykkere grene former planten. Senere kan de svageste grene fjernes, så kun en enkelt eller to grene danner bærende stammer for kronen. Har man ikke tålmodighed til at opstamme busken selv - kan de købes opstammet på planteskolen. Herunder navne på hybrider af Hydrangea paniculata: ”Grandiflora” ”Unique” ”Limelight” ”Tarvida” ”Kyushu” “Mathilde” “Pink Diamond”

Jeg har prøvet at lægge tulipanløg mange gange i min have, men efter et par år holder de op med at komme op. Jeg ved ikke, om det er løgene eller jorden den er gal med, eller om de får for lidt lys. Har du nogle forslag til løg, som jeg kan være sikker på kommer igen år efter år ? September og oktober er tiden for lægning af forårsløg – se frem til de lune forårsmåneder i april og maj næste år, hvor du netop nu har mulighed for at skabe og forberede steder i haven med et flor af blomster, som du kan se frem til kommer op. Men hvilke løg er værd at satse på? Som med andre indkøb skal du være opmærksom på kvaliteten, når du handler løg og knolde. Et kvalitetstegn er løgene eller knoldenes størrelse. Det du står med i hånden, er løgplantens madpakke. løgets størrelse afhænger direkte af, hvor meget det har fået at spise. Store løg giver med sikkerhed mange blomster. Tulipanløg arter sig på den måde at et løg kun blomstrer i en sæson, hvorefter det laver sideløg, hvor de største blomstrer året efter, og andre senere år. Nogle sorter (specielt nogle meget forædlede) får ikke disse sideløg og forsvinder derfor. Andre sorter har ikke problemer med hele tiden at holde gang i produktionen. Botaniske tulipaner er særdeles hårdføre. Løgene skal gerne i jorden i september-oktober og lægges i 10-20 cm dybde. Jeg har selv rigtig gode erfaringer med den botaniske tulipan med navnet Tulipa fosteriana ”Purissima”. Om foråret kommer de op gennem et tæt stedsegrønt bunddække af storbladet vedbend. Jeg har lagt løgene i grupper af 5-7 styk spredt på et areal mellem havegang og hæk. De lyser godt op og kommer trofast igen år efter år uden at jeg gør noget. Desuden står de ret så skyggefuldt langs med nordsiden af hækken. Det er meget vigtig, at man lader bladene være, når løgene er færdige med at blomstre, for de er i gang med at sende næring ned til løget. Først, når de hen i juni er helt visne og løsner af sig selv, kan man fjerne dem. Hvis tulipanerne står sammen med stauder, vil de visne blade dog sjældent skabe trang til oprydning, for efterhånden som stauderne vokser til i løbet af forsommeren, skjuler de løgenes visne blade. I mit eget bed går jeg og funderer over hvilke stauder, der skal skjule de afvisnede tulipaner. Det skal være stauder, der kan klare konkurrencen med den storbladet vedbend, som er et meget grådigt bunddække. Valget falder nok på robuste stauder som f.eks. vortemælk (Euphorbia amygdaloides var. Robbiae) og bregne - mangeløv (Dryopteris filixmas). Lige så stille når jeg har lyst, tid og overskud kan jeg brodere videre på mit stedsegrønne tæppe og få f ere farver ind efterhånden.